Tryk på kundeleverede varer

Som udgangspunkt trykker vi helst på vores egne lagervarer, og du kan se vores produktsortiment her.
Kan du ikke finde et produkt som passer til dit behov, trykker vi også på produkter du har købt ved en anden leverandør.

Tryk kan reagere forskelligt på forskellige produkter, og da vi ikke ved hvordan dit produkt er produceret, kan det være en stor hjælp hvis du sender ekstra produkter med til trykopstart. Ved fejltryk på kundeleverede varer erstatter vi kun trykket. 

Der kan være store udfordringer med tryk på produkter som indeholder meget kunststof, såsom polyester og nylon. På glatte overflader som der er på vind- og regnjakker kan det være svært at få en transfer til at sidde fast. Vi sætter trykket fast så godt vi kan, men selv om det ser ud til at sidde godt fast kan det stadig falde af i vask. Det anbefales altid at lave en prøve som du kan vaske inden vi gennemfører en produktion.

Ved produkter der indeholder meget overskudsfarve såsom softshelljakker og sportstøj kan stoffarven sublimere op gennem trykfarven, men vi har midler som i mange tilfælde kan forhindre sublimering. 

Vi hjælper dig selvfølgelig med at finde den rette trykmetode til dit produkt, og nogle gange kan det være en fordel at få broderet på produkter med meget kunststof. Læs mere om broderi her. 

Når du sender varer til vores trykkeri, er det vigtigt at der er en følgeseddel med som stemmer overens med den ordre du har afgivet til vores kontor. Derved er det nemt for os at parre din ordre med dine produkter. 

Har du spørgsmål er du alt velkommen til at kontakte os.

Direkte tryk på en sort t-shirt