x

Vi holder ferielukket fra torsdag den 28. marts til og med mandag den 1. april

c
Carbon finish

Det øverste lag af stoffet er let børstet så det får en blød og lækker overflade, kaldet carbon finish eller peach finish.

e
Elastan
Elastan er en syntetisk fiber, der er kendt for høj elasticitet og styrke. Vi anvender elastan sammen med bomuld og polyester for at øge strækbarheden i stoffet. Vi anvender 8 % elestan i vores produkter for at opnå strækbarhed både i bredden og højden. Stoffet bliver også mere blødt og smidigt når der tilføjes elastan. Produkter med elastan giver også mulighed for at lave en mere tæt pasform samtidig med at bevare bevægelsesfriheden.
f
Fleece
Fleece er strikket som single jersey, lavet i 100% polyester og er opkradset. Ved at man opkradser polyesteren bliver stoffet varmt og blødt.
French terry
French terry er et bomuldsstof der bruges til at lave sportstøj, På bagsiden af stof er der løkker som er med til at absorbere vand eller sved. På retsiden er det glat. Vi har tilføjet elastan til vores french terry produkter for at gøre materialet mere flexibel og øge bevægelsesfriheden.
g
GSM / g/m²
GSM er gram per kvadrat meter, det er en måde at måle tykkelsen af stoffet på. En Classic T-shirt er på 165g/m². Vi har mange T-shirts i 165 g/m² da denne tykkelse egner sig godt til T-shirts. Vi har også T-shirts der er lettere eller tungere i GSM; alt efter ens behov. En normal sweatshirt ligger mellem 320 og 350 g/m². Det er en kraftig kvalitet og i de fleste tilfælde er opkradset for at få et blød og varmt materiale.
i
Interlock
Interlock er et stof der er dobbeltstrikket af single jersey. Så begge sider af stoffet er glat strik, og derfor ens på ret- og vrangsiden.
Isoli
Isoli er strikket som en single jersey hvor der ved fremstillingen er lagt et ekstra garn in på vrang siden, som oftest opkradses eller børstes, derved opnår man den blød og varm bagside.
k
Kæmmet bomuld
Kæmmet bomuld er en mere eksklusiv bomuld. Inden bomulden bliver lavet til garn, bliver det kæmmet, det vil sige at det bliver renset for urenheder og korte bomuldsfibre. Derved ender men op men lange og ensartet bomuldsfibre som derved gør garnet mere ensartet og stærkere. I sidste ende giver det et glat, ensartet og stærkt materiale. Vi bruger kun kæmmet bomuld til vores produkter.
l
LABELFREE

 

labelfree logo

 

De produkter du ser i vores produktsortiment, er alle produkter som høre under kategorien LABELFREE.

Det vil sige, at alle produkter kun har en lille størrelseslabel i nakken, og i venstre sidesøm sidder der en lille label med produktnavn og vaskeanvisning.

Det efterlader plads til dit logo, og giver mulighed for at brande produkterne som dine egne.

Læs mere om LABELFREE her.

o
One by one rib
One by one er en ribstrik hvor der bliver strikket 1 ret og 1 vrang maske. One by one er et mere strækbart materiale end single jersey. Vi har T-shirt og babytøj i one by one rib. På de fleste af vores T-shirts er halsribben lavet af en one by one rib (1x1 rib). Alt efter produkt er halsribben med eller uden elastan.
p
Pique
Pique er en strikkemetode hvor overfladen bliver mere vaflet /mønstret. Det er generelt lidt løsere strikket hvilket giver stoffet mere åndbarhed. Mønstret i stoffet er med til at give det en højre vægt og større holdbarhed.
Plastisol

Plastisolfarve findes i både dækkende og transparente udgaver, men vi bruger kun den dækkende version. Farven ligger ovenpå stoffet, da den skal skjule tekstilets farve. Vi anbefaler at der bliver trykket med plastisolfarver på farvede tekstiler. Moderne plastisol farver er uden PVC, ftalater og andre skadelige stoffer. Vi bruger kun moderne plastisolfarver i vores trykkeri.

Polyester

Polyester er en bred betegnelse og kan anvendes i næsten alt tøj. Polyester er et let og slidstærkt materiale som giver en glat overflade. Vi anvender polyester i T-shirts, isoli produkter, jakker, sports active wear og bukser. Vi anvender polyester i vores produkter for at gøre dem mere slidstærke og for at minimere krymp.I nogle af vores farver bruger vi polyester til at opnå den korrekte melange farve. Polyester tråden er indfarvet fra spinderiet og bliver strikket sammen med bomulden, som derefter bliver indfarvet for at opnå den korrekte melange farve.

r
Recycled

Gamle produkter der er blevet opkradset og forarbejdet til et nyt materiale. Vi bruger recycled bomuld/polyester mix i vores poser i farven Granite. Produktet i recycled materiale, kan variere lidt i farve, struktur, g/m² og materialesammensætning (fordelingen af bomuld og polyester).

s
Single jersey
Størstedelen af vores T-shirts er strikket som single jersey. Single jersey er forskellig på ret og vrang side. Overfladen er glat og ensartet.
Softshell
Softshell er et vævet materiale i polyester. Vores softshell jakker er lavet af tre lag der er kombineret til et lag stof, for at opnå et godt flexibelt, varmt, vand- og vindafvisende materiale.
t
twill

Twill er en type tekstil, der er vævet i et mønster med diagonalle paralleller ribber (modsat satin og almindelig vævning).

v
Viskose

Vi bruger viskose I vores produkter for at opnå en bestemt melange farve. Vi bruger det i oxford grå og ash. Viskose tråden er indfarvet fra spinneriet og bliver strikket sammen med bomulden. Derefter indfarver vi stoffet for at opnå den rigtige melange farve. Viskose er skabt ved at behandle kulhydrat cellulose med svovlkulstof og kautisk soda.